Gitte Larsen, Hjørring:
Vi investerede i en badespand for 10 år siden, hvor vi fik et handicappet barn med spastiske muskler og skrige ture. Det har været en fantastisk oplevelse med spanden og jeg har anbefalet den til mange. Der for er det også en selvfølge, at spanden skal gives til vores barnebarn, som bliver født indenfor en måneds tid. Jeg kan til fulde tilslutte mig jeres positive beskrivelse af spanden. Vi brugte den rigtigt meget – også i svømmehallen, hvor man samtidig med barnet siddet i spanden ved siden af en selv kan tage brusebad og komme i tøjet. De små gider jo ikke at ligge på gulvet ret længe – i spanden er der mange oplevelser at få i stedet.Og tænk på campingpladsen, man skal ikke stå i kø ved børnebadene, en kedel kogt vand, lidt koldt vand til at køle med. Barnet i spanden. Et stort tilløbsstykke når barnet blev badet i forteltet.
 

Gudrun Rude Nielsen, jordemoder:
Som Jordemoder og mor har jeg holdt utroligt meget af Tummytub badespanden, der giver børn og tilskuere en utrolig dejlig oplevelse hver gang det er badetid.
Jeg oplever hvordan børnene " krøller sig sammen" og man kan se hvordan de bevæger sig. Man kan nærmest genkende bevægelserne fra da de lå i maven.
Jeg har aldrig mødt et barn der ikke brød sig om bad i Tummytub. Simpelthen en helt igennem genial idé og design.
 
Ud over at det er en dejlig måde at bade barnet, tiltaler det mig også at der er et ganske lavt vand forbrug når man bruger Tummytub.

Anne-Mette Broe Knudsen, børneergoterapeut:
Jeg har brugt Tummytub til min datter Freja siden hun var helt spæd. Hun er nu 8 mdr. Med tiden er hun begyndt at bruge spandens kant til at trække sig op i stående. efter at have danset "tango" her lader hun sig plaske ned igen - helt uden at miste kontrollen. da hun var spæd, brugte jeg ofte min ene arm til at lægge tværs over spandens kant. Her lå hun så og hvilede med brystet hen over min arm, mens jeg kunne vaske hende med den anden. Det er en stor fordel at jeg ved kun at bruge lidt vand alligevel kan sænke hende helt ned, så begge skuldre er dækket og hovedet frit. Det forlænger seancen, uden at hun bliver kold. Når hun skal op igen, giver jeg hende hætten fra badehåndklædet på hovedet og lader resten hænge ned omkring badespanden. Det svøber omkring hendes krop efterhånden som hun kommer op af vandet. Når spanden ikke er i brug, låner Tobias på 3 år den til at kaste bolde i eller til at gemme sig i - som en stor gennemsigtig hat.


 
HBP-Import | Anne Maries Vej 22 | 9000 Aalborg | Tlf.: +45 20140062 | tummytub@stofanet.dk